Hvad anvendes Den Kreative Platform til?

Den Kreative Platform anvendes når en gruppe mennesker har en fælles opgave de ønsker at løse uden at sidde fast i rutiner, fordomme, forventninger og andre begrænsninger der fremkommer af at tænke og gøre som man plejer. På Den Kreative Platform bliver det lettere for alle at anvende al deres viden sammen i en kreativ proces. Den Kreative Platform har været anvendt følgende steder:

·         På uddannelsesinstitutioner fra folkeskole til universitet

·         Til undervisning hvor fagligheden læres gennem en kreativ proces

·         Til tværfaglig undervisning hvor fagene integreres i opgaveløsningen

·         Til intensive udviklingsforløb hvor al viden i lokalet slippes fri i en skabende proces på tværs af faglige, sociale og kulturelle skel. Resultatet kan være produktudvikling, sagsbehandling, medarbejderudvikling eller undervisning.

·         Til processer der skaber engagement, arbejdsglæde og selvværd. Det kan være i skolen, virksomheden eller kommunen.

Vi har efterhånden stor erfaring med ovenstående områder. Bl.a. har vi:

·         Udviklet komplette undervisningsmaterialer til folkeskolen sammen med Young Enterprise. Materialerne har været afprøvet i flere folkeskoler og bliver snart tilgængelige gennem Young Enterprise

·         Uddannet flere hundrede lærere og konsulenter over hele landet på to og tre dags forløb.

·         Gennemført medarbejderudviklingskurser (5 dages internat) for bl.a. 200 medarbejder fra Post Danmark. Formålet med kurset var at udvikle medarbejdernes kreativitet og trivsel gennem et øget selvværd.

·         Den Kreative Platform er blevet implementeret som et fast tilbud i Odense kommune for virksomheder der ønsker at udvikle nye produkter eller services.

·         Vi er i gang med at uddanne 25 konsulenter indenfor uddannelsessektoren i at implementere Den Kreative Platform. Et element heri er at udvikle Selvstændighedsfondens Netværk for Den Kreative Platform som et landsdækkende netværk med Den Kreative Platform som speciale.

·         Vi har gennemført udviklingsprocesser i mange virksomheder hvor målet har været nytænkning af enten produkter eller services.

Enhver proces på Den Kreative Platform handler grundlæggende om at mennesker mødes på tværs af faglige, sociale og kulturelle skel for at lege nygerrigt med deres viden. Det er vigtigt at være opmærksom på at Den Kreative Platform anvender det skabende nærvær mellem mennesker som fundament. Derfor er der selvfølgelig også en række formål den ikke egner sig til.

…og hvad anvendes Den Kreative Platform IKKE til: